Den sjette sans
Den sjette sans - Forside
| 3 Skriftaldre | Kapitler | Ivar Gjørup |
Læs mig  

Læs mig!

De atten essays i denne bog er skrevet til læsere uden faglige forudsætninger. Fagudtryk er forklaret, den nødvendige baggrundsviden er indarbejdet i fremstillingen, og de lærdes uenighed om mange spørgsmål kun omtalt i forbigående - eller slet ikke. De enkelte stykker kan læses uafhængigt af de øvrige, hvert kapitel har sit eget emne og lægger ikke op til det følgende. Der forekommer ikke henvisninger fra det ene kapitel til det andet.

Den faglige læser vil høre genlyden af bøger og artikler og overvejelser, som er mere eller mindre gængse i faget. Jeg har ikke redegjort for min skyldighed i forhold til disse værker, og begrunder heller ikke min uenighed med udbredte opfattelser, som fagets udøvere gerne støtter sig på. Dette er ikke en afhandling, det er en række synsmåder, der har optaget mig siden studietiden og udviklet sig gennem årelang formidling af mine fag til nye årgange af gymnasieelever og universitetsstuderende, og undervejs fundet udtryk også i artikler og foredragsvirksomhed.

Græsk og latin er de to første skriftsprog i den vestlige verden. De ligger som grundkode bag alle skriftlige ytringer i nutiden, på godt og ondt. Enhver skriftbruger, enhver avislæser, ethvert menneske, der standser op og spørger sig selv, hvad det dog er, der foregår, gentager de spørgsmål, som skabte den første offentlige bevidsthed for nu toethalvt årtusinde siden: Forholdet mellem magten og tænkningen, forholdet mellem de gode hensigter og den rå virkelighed, forholdet mellem skriftens verdensbillede og menneskenes hverdage.

De spørgsmål kræver ingen faglige forudsætninger. De tilhører os alle. Overvejelsen om disse spørgsmål har været afgørende for emnevalgene i denne bog. Jeg har gjort mig umage for at skrive således, at læseren kan følge også de dele af fremstillingen, som nødvendigvis må få et fagligt præg. Det lykkes ikke altid. Dette skyldes ikke nødvendigvis min evneløshed eller læserens dårlige fatteevne - emnerne er ganske omfattende, og synsmåderne kan afvige fra de for tiden udbredte. Læs muntert videre. Verden er ubegribelig, det må skriften også have lov til at være. Et par gange om ugen.

Det kan være en god fremgangsmåde at læse bogens atten essays således, at du læser et om dagen, seks om ugen, fra mandag til lørdag. Søndag holder Eftertanken fri. Første uge gælder det Arvegodset, anden uge er vi Tydningsvæsner; tredje uge retter vi et spørgende blik mod Fremtiden.

Nedenfor følger de nødvendigste henvisninger. Men tre bøger skal nævnes først. Den danske biolog Jesper Hoffmeyer udgav Betydningens Naturhistorie, En Snegl På Vejen, i 1993 på Munksgaard/Rosinante. Han overvejer her det levende vævs opbygning og livsformernes udvikling under betydningens synsvinkel, bruger benævnelser som ‘viden’ og ‘tegn’ for at forklare de processer, der sker i kroppens celler og udtrykker sig i arveforholdene.

Amerikaneren Daniel Boorstin udgav The Discoverers i 1983, den udkom på dansk i tre rigt illustrerede bind, De Gjorde Verden Større, på Politikens Forlag 1992. Her kan vi følge, hvordan menneskene underlægger sig kloden ikke som militære erobrere, men som opdagelsesrejsende i forstandens verden: Ved at udvikle nye indsigter og stille nye spørgsmål om det ubegribelige.

En af de mest spændende bøger, jeg har læst om sprog, hedder The Language Instinct, underholdende skrevet og banebrydende i sine betragtninger, af den amerikanske psykolingvist Steven Pinker, 1994; jeg anmeldte den i Politiken d. 18.9. det år. Forfatteren ser sprogevnen som den afgørende udvikling på vejen fra abe til menneske, et instinkt som kan aflæses hos mennesket og bekræftes gennem psykolingvistiske forsøg: Arten menneske har et grundlæggende fælles sprog, som er en del af vor zoologi, på trods af de tilsyneladende forskelle. Som bæveren har sin dæmning og elefanten sin snabel.

Når man åbner en diskette eller et program i sin computer, lyder det første tilbud på skærmen ofte: Læs mig! Read me!

Det er en vejledning i den videre brug af indholdet. Boglæsere behøver ikke den slags, vi har skolegangen i blodet, vi kan læse selv.

Derfor står dette til sidst. Du kan springe det over.

Copyright © 2000 by Ivar Gjørup