Den sjette sans
Den sjette sans - Forside
| 3 Skriftaldre | Kapitler | Ivar Gjørup |
Læs mig  

Lukketid for et århundrede

Det var i en havestue på Vestsjælland, sidst i halvtredserne. Husets unge piger ventede besøg fra København, det var påske, sådan husker jeg det, og et par fyre, som de havde mødt derinde, ville kigge forbi til eftermiddagste i præstegården. Min bror og jeg var på ferie hos vore fætre, fire drenge på rustne damecykler i landskabet omkring Tissø lige før kønsmodningen.

Da nåede budskabet os: Militærnægtere! Har I hørt det, råbte den ældste fætter: Det var militærnægtere, vi havde besøg af! De to fyre havde sagt nej til at dø for fædrelandet og gik i stedet og klippede små grene af træerne i en skov oppe nordpå, det havde pigerne fortalt ham. Nu skal de få! hujede vi, smed cyklerne fra os og stormede vi ind i havestuen.

Der sad de i dybe kurvemøbler med lange fingre om tekopperne og det ene fløjlsbukseben over det andet og underholdt sig med mine kusiner. Forrædere! råbte min fætter, som førte ordet: Hvad hvis fjenden stod i landet? Og hvad hvis han slog kvinder og børn ihjel? Ville de så heller ikke slås?

Var de måske tøsedrenge?

Han var den sidste helt i verden ->